Om os - tværfaglighed i praksis
DiverCities er ny - men vi har mange års erfaring bag os.
DiverCities er stiftet af Michala Hvidt Breengaard og Marie Ahlberg Andersen, der tilsammen bringer stærk faglighed og solid erfaring i spil. Michala er sociolog og ph.d. fra Københavns Universitet og Sino-Danish Center i Beijing og Shanghai med 20 års erfaring inden for køn, diversitet, transport og mobilitet. Michala har bidraget til en lang række nationale og internationale projekter inden for transport, innovation, klima og infrastruktur. Michala har ikke mindst beskæftiget sig med at oversætte viden til praksis og har erfaring med at udvikle konkrete tilgange og værktøjer. Marie har en faglig baggrund i kulturformidling og kønsforskning og bringer en skarp forståelse for, hvordan komplekse emner som forskellighed, inklusion og mobilitet kan formidles på engagerende og tilgængelige måder. Marie har stor erfaring med projektledelse og arbejder i krydsfeltet mellem strategi, visuel formidling og udvikling af læringsformater.
Vi tror på, at reel forandring kræver både viden og handling. Derfor arbejder vi i krydsfeltet mellem forskning, formidling og praksis, og bringer stærke netværk og solide indsigter med os i hvert eneste samarbejde.
Sammen omsætter vi viden til handling.
Vi er bag DiverCities
-
Michala Hvidt Breengaard
VIDEN, UDVIKLING, FORANDRING
Uddannet sociolog fra Københavns Universitet. Ph.d. fra Københavns Universitet og Sino Danish Center (SDC), Beijing & Shanghai, Kina
-
Marie Ahlberg Andersen
UDVIKLING, PROCES OG KOMMUNIKATION
Uddannet i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og Gender, Media and Culture fra Goldsmiths University, London
